Insamling för viktigt fall i Danmark som rör mänskliga rättigheter

Vidarebefordrat av Lena Hellblom Sjögren, 13 januari 2026

Det er vildt!
Civilstyrelsen afviser fri proces i den principielle menneskerettighedssag for børn og fædre. Det rejser alvorlig tvivl om retssikkerhed og ligeværd i Danmark.Civilstyrelsen har netop afvist at give fri proces i den principielle menneskerettighedssag anlagt på vegne af børn og fædre mod den danske stat. Afvisningen sker, selvom sagen er den eneste og mest omfattende samt principielle sag ført af Foreningen Far siden foreningens grundlæggelse i 1977.

Afgørelsen vidner om en fuldkommen mangel på retssikkerhed, ligeværd og virkelighedsforståelse i Civilstyrelsen på det familieretlige område, som det allerede er set i bl.a. Familieretshuset.

Sagen angår systemisk forskelsbehandling af børn og fædre i dansk familieret og praksis – herunder fri proces. I dag mister ca. 16 pct. af alle skilsmissebørn i Danmark fuldstændig kontakt til den ene forælder, oftest far. Mange flere mister delvis kontakt. Det er et massivt samfundsproblem med livslange konsekvenser for børnene.

Alligevel ser vi igen og igen, at specielt mødre tildeles fri proces i børnesager, mens fædrene må betale mellem 100.000 kr. og op mod 1 million kroner for at hjælpe deres børn og få almindelige spørgsmål prøvet ved domstolene. Det skaber en helt åbenlys skævhed i forhold til børns bedste og adgangen til støtte og retfærdighed for begge forældre, hvilket hver eneste dag udnyttes af familieretsadvokaterne i retssalene. 

Lige så alvorligt er det, at fri proces og forhøjelse af indtægtsgrænsen kun tilfalder én forælder, – uanset at barnet bor og opholder sig lige meget eller næsten lige meget hos begge forældre. Det strider mod både ligeværd, barnets tarv og grundlæggende menneskerettigheder.

Det er Civilstyrelsens opgave at gøre klart opmærksom på, når retssikkerhed og ligeværd ikke overholdes i dansk lovgivning og praksis. Det sker med al tydelighed ikke i dag. Og det må ikke ske i et retssamfund.

Sagen føres af Foreningen Far oglandsformand Jesper Lohse med ledelses og rådgiveransvar foruden som almindelig dansk far. Hverken Foreningen Far, landsformanden eller Jesper Lohse som privatperson har fået fri proces af principielle årsager. Det er på trods af, at sagen netop omhandler forskelsbehandling, ligestilling og brud på internationale konventioner.

Afgørelsen fra Civilstyrelsen blev ledelses påklaget inden for én time, ledsaget af en anmodning om aktindsigt i samtlige ansøgninger og bevillinger om fri proces på det familieretlige område de seneste tre år – fordelt på køn. Der er rejst meget skarp kritik af Civilstyrelsen i forhold til retssikkerhed, ligeværdighed og interne kompetencer og virkelighedsindsigt.

Sagen er bemærkelsesværdig, fordi børnenes statsminister ikke mener at have ansvar for, om alle børn og forældre er lige for loven i Danmark. Statsministeriet har gennem tre år aktivt forsøgt at få sagen stoppet og få Statsministeriet taget ud af sagen – på trods af at sagen netop handler om børn og fædres samt alle forældres grundlæggende vilkår, rettigheder og lighed for loven i Danmark. Det efterlader et alvorligt spørgsmål:

Hvem har ansvaret for børns og fædres samt alle forældres rettigheder, hvis ikke landets øverste ledelse børnenes Statsminister?

Foreningen Far igangsætter nu en omfattende støttekampagne for at sikre, at sagen kan føres videre. Offentligheden opfordres derfor til at blive støttemedlem af Foreningen Far eller indbetale et bidrag via MobilePay 57737.

Det her er vildt. 
Og det er helt uacceptabelt i Danmark og for et samfund.

Bliv støttemedlemOM FORENINGEN FAR
 Foreningen Far blev grundlagt i 1977 og er en af verdens mest erfarne børn og fædre organisationer. Foreningen Far tilbyder landsdækkende gratis rådgivning på telefon og online samt personlig rådgivning i centre og 24/7 selvhjælpsgrupper.

Det er donationer og støttemedlemskaber, som gør Foreningen Fars frivillige indsats mulig i Danmark. Bliv medlem før din Nabo og skaf gerne flere medlemmer. Sammen er vi stærkest!

 
Copyright © 1977 Foreningen Far, Alle rettigheder reserves.
Vil du ændre hvordan du modtager disse e-mails?
Du kan opdatere dine præferencer or afmelde dig listen