Välförtjänt stor donation till Foreningen Far – till støtte for barn og foreldre

Foreningen Far modtager 100 mio.
En dansk erhvervskvinde har doneret 100 mio. kr. til Foreningen Fars indsats for børn og fædre samt ligeværdige forældre i Danmark. Det sker i protest mod den manglende ligestilling af børn og fædre samt helt almindelige forældre og for at sende et klart signal om at I Danmark skal alle være lige for loven.

Børnenes Statsminister Mette Frederiksen og Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil udtaler i fællesskab ”Vi er glade for at Foreningen Far som blev grundlagt i 1977 nu i lighed med Mødrehjælpen, Børns Vilkår og Kvinfo langt om længe anerkendes for indsatsen for børn og fædre samt ligeværdige forældre i Danmark og opnår ligeværdig økonomiske støtte. Det vil gavne børns mentale sundhed og hele samfundet.”

Donationen skal bruges til at udvikle et grundlæggende kursus i menneskeret til Institut for menneskeret, ombudsmanden og Familieretshuset samt til at sikre den landsdækkende indsats ‘TagDetSomEnMand’ for alle børn og fædre, som har mistet kontakt pga. forskelsbehandling i lovgivning og praksis, som er ude af trit med det moderne familieliv.

Det vil være muligt at ansatte den første fuldtidsmedarbejder i Foreningen Fars historie og Foreningen Far forventer det bliver en receptionist, som kan sikre de utallige daglige henvendelser. Derudover forventer Foreningen Far at udvide den landsdækkende rådgivning til daglig støtte og hjælp. Foreningen Far forventer der bliver råd til en kampagne på årets festivaler med fokus på unge fædre.

Den danske erhvervskvinde som står bag donationen, der er den største af sin slags i Norden, udtaler at beslutningen kom efter DR i påsken lavede endnu et meget mangelfuldt journalistisk indslag om psykisk vold, hvor de igen slet ikke nævnte den vold børn og fædre bliver udsat for dagligt pga. forskelsbehandling og ukorrekte påstande der ikke undersøges. I Danmark skal vi behandle alle mennesker ordentligt og ligeværdigt. Alle skal være lige for loven og DR.OM FORENINGEN FARForeningen Far blev grundlagt i 1977 og er en af verdens mest erfarne børn og fædre organisationer. Foreningen Far tilbyder landsdækkende gratis rådgivning på telefon, online, i rådgivningscentre samt selvhjælpsgrupper.

Det er donationer og medlemskaber, som gør Foreningen Fars frivillige indsats mulig i Danmark. Bliv medlem før din Nabo!