1 maj 2026. Vidareförmedling från Forenlngen Far, Danmark av Lena Hellblom Sjögren
| International konferenceParental Equality 2026 30. april 2026 |
![]() |
| I slutningen af april 2026 blev Sofia samlingspunkt for den internationale konference Parental Equality 2026, der havde til formål at debattere og styrke børns ret til begge forældre. Konferencen samlede førende eksperter, beslutningstagere, fagfolk og praktikere for at tage fat på en af de mest presserende udfordringer i familieretten i dag: forældrefremmedgørelse og behovet for løsninger med delt forældreskab. Konferencen blev afholdt den 26.–27. april i Inter Expo Center og var organiseret af Fathers’ Voice. Den tiltrak dommere, advokater, psykologer, politifolk og forskere. Det overordnede mål var klart: at udvikle praktiske, evidensbaserede veje til en stærkere beskyttelse af børns relationer til begge forældre. I centrum for konferencen stod tre hovedtalere med global indflydelse: Jesper Lohse (Danmark) præsenterede nordiske politikker og erfaringer, der viser, hvordan fælles forældreskab er normen i samfundet, og hvordan 50/50 kan implementeres. Hans bidrag fremhævede, hvordan lovgivning om fælles forældreskab understøtter bedre resultater for børn og familier samt forebygger familie konflikter. Lovgivning om fælles forældreskab er den eneste vej til succes og bedst for børn som helhed, familier og samfundet. Vi kommer til at se ligeværdig lovgivning overalt i samfundet, også i familie lovgivningen. Robert Garza (USA) en anerkendt fortaler for reform af familieretten i USA, bidrog med et stærkt perspektiv baseret på egne erfaringer. Hans arbejde fokuserer på at genoprette sunde relationer mellem forældre og børn og på at adressere systemiske fejl, der kan føre til langvarig adskillelse og uretfærdighed. Han understregede også de menneskelige omkostninger ved forsinkede indsatser og fremhævede, hvordan år uden kontakt kan have varige konsekvenser for både børn og forældre. Dr. Amy Bakers (USA) præsenterede i sit oplæg en struktureret og forskningsbaseret ramme for at forstå, hvad børn har brug for fra deres forældre ved separationer. Hendes 19 anbefalinger fokuserede på konkret forældreadfærd, der beskytter børn mod psykisk skade og reducerer risikoen for forældrefremmedgørelse. Frem for abstrakte principper omsatte hun årtiers forskning til praktisk vejledning. |
![]() |
| Konferencen gik videre end akademiske drøftelser. Den fungerede som et internationalt forum på højt internationalt niveau, der ikke kun engagerede eksperter, men også institutionel ledelse, herunder repræsentanter med tilknytning til øverste retsinstanser, udøvende myndigheder og ledende retshåndhævende strukturer. Ambitionen var at skabe sammenhæng på tværs af systemer – juridiske, psykologiske og politiske – for at sikre, at fælles forældreskab (50/50) bliver en standard i alle lande, og at der er støtte til at gennemføre reformer i tråd med FN’s verdensmål 3 og 5 om henholdsvis sundhed og ligestilling mellem kønnene. Centrale temaer omfattede fælles forældreskab (50/50) som udgangspunkt i lovgivningen for succes, tidlig identifikation og forebyggelse af forældrefremmedgørelse, domstolenes rolle og brugen af sagkyndige erklæringer og børnesamtaler samt udviklingen af koordinerede institutionelle indsatser. Deltagerne arbejdede hen imod konkrete anbefalinger, der skal påvirke både nationale politikker og internationalt samarbejde. Konferencens timing faldt sammen med den internationale mærkedag for forældrefremmedgørelse, hvilket understregede problemets globale karakter og behovet for koordineret handling. I Sofia blev dagen markeret ved at oplyse centrale bygninger, ligesom bygninger rundt om i verden deltog i markeringen. Konferencen i Sofia repræsenterer mere end en enkelt begivenhed. Den markerer et nyt skridt i en bredere international indsats for at sikre, at børns grundlæggende ret til at opretholde meningsfulde relationer til begge forældre bliver anerkendt, beskyttet og realiseret i praksis. Efterhånden som momentum vokser, forventes resultaterne fra Sofia at bidrage til fortsatte politiske drøftelser, udvikling i retspraksis og europæisk samarbejde, der bringer det internationale samfund tættere på en fælles standard for ligeværdig forældreskab, der som udgangspunkt er bedst for barnet, familier og samfundet. |

